Menu
Firmaprofil
Firmaprofil
Advokaterne Nupark er en moderne full-service advokatvirksomhed i Holstebro.Vi betjener os af alle moderne teknologiske hjælpemidler og sætter en ære i at følge med udviklingen, både fagligt og teknologisk, således at vi opnår den optimale udnyttelse af vores ressourcer til glæde for vores kunder.
Advokaterne Nupark ønsker at tilbyde ydelser af absolut højeste kvalitet og er ikke bange for at sammenligne sig med de bedste i branchen. Kun ved at have store ambitioner sikres den fortsatte udvikling og stræben mod at være blandt erhvervslivets foretrukne rådgivere.
Med vores placering i Nupark i Holstebro har firmaet perfekte rammer i moderne omgivelser og gennem det pulserende virksomhedsmiljø på stedet, hele tiden fingeren på pulsen med hensyn til de nyeste udviklingstendenser i erhvervslivet.
Omgangstonen internt og i forholdet til kunderne er professionel, men uformel og afslappet, idet vi lægger stor vægt på at sætte kundens behov i fokus og gøre rådgivningsforløbet til en tryg og positiv oplevelse. Vi vil gerne være med til at ændre advokatbranchens image ved at være mere moderne og nytænkende i måden at drive advokatvirksomhed på.
Vi sætter en ære i altid at have den nyeste viden på de områder, som vi beskæftiger os med. Derfor er efteruddannelse et helt naturligt led i vores hverdag, som vi bruger store ressourcer på.
Firmaets arbejde og forholdet til kunder og samarbejdspartnere bygger på et sæt af nøgleværdier, hvoraf de vigtigste er
TILGÆNGELIGHED
Vi er altid lige i nærheden, når behovet for assistance opstår. Det er let at komme i kontakt med os via telefon eller e-mail. Hos Advokaterne Nupark forstår vi erhvervslivets behov for hurtig og professionel rådgivning, og gør altid vores yderste for at leve op til dette. Vi taler og skriver let forståeligt, for at udngå sproglige barrierer mellem os og vores kunder, samarbejdspartnere og modparter.
HANDLEKRAFT
Vi tager straks hånd om din sag og handler indenfor de aftalte rammer. Advokaterne Nupark bestræber sig på at tilbyde spidskompetence i sin rådgivning. Dette opnås gennem optimal udnyttelse af moderne teknologi, løbende deltagelse i efteruddannelse, afholdelse af kurser og arrangementer for eksterne interessenter, samt deltagelse i eksterne undervisningsaktiviteter, hvilket er med til at vedligeholde og stryrke det faglige niveau.
MÅLRETTETHED
Hos Advokaterne Nupark er din sag vores mission. Vi går engageret og direkte efter den rigtige løsning for kunden. Vi behandler din sag, som var det vores egen. Ingen sag er vigtigere end din. Advokaterne Nupark leverer kun ydelser af højeste faglige kvalitet i alle forhold. Vi kender vore begrænsninger og frasiger os hellere en opgave, hvis vi ikke har ressourcer til at løse den, fremfor at gå på kompromis med kvaliteten af vore rådgivningsydelser og hastigheden i vores sagsbehandling.
INDLEVELSE
Vi tager imod kunderne i øjenhøjde og behandler alle sager, som om de var vores egne. Vi tænker i helheder, så kunden får den rigtige løsning til netop sit behov. Vi sætter en ære i at løfte byrderne af kundens skuldre, afdække det aktuelle behov, og skræddersy en langtidsholdbar løsning.
Advokaterne Nupark er naturligvis medlem af brancheforeningen Danske Advokater og en del af Advokatsamfundet.
Det giver dig den optimale sikkerhed for, at du modtager rådgivning af højeste kvalitet fra medarbejdere, som løbende efteruddanner sig indenfor deres kompetenceområder.
Danske Advokater er advokaternes brancheorganisation og varetager advokatfirmaernes interesser på forskellige planer indenfor blandt andet retspolitikken, samt overfor Justsitsministeriet og Domstolsstyrelsen. Danske Advokater engagerer sig i samfundsudviklingen og deltagre blandt meget andet i det lovforberedende arbejde.
Advokatsamfundet er en tilsynsinstans, som sikrer at advokatvirksomhederne overholder klientkontoregler, advokatetiske regler, regler om forebyggelse af hvidvask m.v., så der sikres en høj kvalitet i de ydelser som leveres, samt gives kunderne sikkerhed for advokaternes uafhængighed og betryggende omgang med klientkontomidler.
